Fęrsluflokkur: Vķsindi og fręši

jólatréš?

jólatréš... tįknar
 
ęttirnar... eša ęttina. Sem į sér upphaf efst ķ trénu og nyrst ķ heimi (efst og nyrst fį sömu merkingu sem fram kemur enn ķ dag ķ landakortum) ķ hvķtri stjörnu, ž.e. ķ pólstjörnunni (sem er yfir žessu landi og er fornt tįkn žess) tréš sem er žrķhyrnt  (ķ ęttartölu-śtreikningum er einnig talaš um ęttina sem tré og byggt upp meš žrķhyrningum) og viš dönsum ķ kringum og varšveitum saman og elskum... og gefum allar okkar gjafir til og ęttin gefur okkur allt til baka žegar pökkonum er deilt śt. Hér er grunnhugsunin ķ stofnun samfélags. Manneskjan varš svona til, žessi tegund lķfs sem viš erum. Hvernig varšveitum viš börnin og samfélagiš saman og styrkjum žess rętur og lauf og stofn.
Meš viskunni, ž.e. stjörnunni hagals į lżsandi į toppnum. Hel. Rśnakristallinn og lķfsins blóm. Stundum er engill žarna eša Sex arma stjarna... mešan upphafstjarnan ž.e. loftsteinninn er tįknuš fimm arma raušri eša gulri stjörnu. Eldur var kveiktur į žessum dimma tķma ķ kuldanum. Eldfólkiš varš til ķ myrkrinu. Eldurinn gaf okkur lķf og samveru og viš pössušum hann saman. Og hver fann uppį žessu? jś žaš var kona aš sagt er, frum-móširin Hel hét hśn hér, Gaja i  Hellas, Ilmater ķ Finnlandi og móšurskautiš djśpa ķ Taoisma og Tara ķ Hindśisma (jį og Kali) og sérķlagi ķ Bśddisma. Einnig nefnd Brama į Indlandi og var svo gerš karlkyns en meš mörg andlit.. eša caractergeršir .. jį hśn fór semsagt ķ trans og talaši tungum... var gešklofa.. fleiri en ein persóna. En Bra žżšir önd og Ma žżšir móšir og Brama er žvķ andamamma. Ķ japan hét hśn Ķzanami sem ég mundi freistast til aš telja aš žżddi nafn ķss en nam er samt meš rótinni am eša ma og er žvķ tengt móšir rótinni. En nam žżšir einnig nafn en lķka aš lęra. Semsagt žetta hefur veriš mikill kennari ķ oršsins list... žvķ aš nefna, gefa nafn. Og į žessum tķma er sköpunin tengd žvķ aš gefa nafn. Žaš sem hafši nafn var žekkt en annaš ekki. Annaš var ekki til. Og hlutirnir uršu til fyrir nafngjöf.  Sköpušust ķ vitund fólksins altént og voru óséšir žangaš til žeir fengu nafn. Tungumįliš varš til lķka ķ gegnum žessa móšir. Samanber móšurmįliš... žaš er aldrei rętt um föšurmįliš. Bara móšurmįl. Og Enginn žjóš hefur kunnaš aš lesa ķ 1000 įr öllsömun. Ekki heldur fleiri hlutfallslega ķ dag sem kunna lestur einsog Ķslendingar. Žeir voru menntašasta žjóš įlfunnar fyrir vķkingatķmann. Verra menningarsjokk hefur ekki oršiš hjį ķslendingum sķšan um flóšin fyrir 10500 įrum fyrr en peningamenningin kom um sķšasta strķšiš og afleišingar žess rķsa hęrra nś en nokkrusinni fyrr. Meš žeirri hrošalegu uppgötvun aš ķslendingar hafa misst landiš ķ hendur erlendra aušhringa. Žaš eru um 60-70% žeirra žegar selt, afgangurinn vešsettur uppķ topp og aušhringarnir hringsóla ķ kringum orkugeirann og vilja nį honum af žjóšinni og žessir aušhringir vilja einkavęša žaš littla sem eftir er til aš geta keypt žaš upp og hękkaš žjónustutaxtana. Žaš er veriš aš ręna öllu ķ landinu og žjóšin sefur og leyfir žessu aš gerast og sumir vinna ötult starf til žjónustu viš žessa aušugu śtlensku hręfugla gręšginnar og fį fyrir žaš 40 silfurpeninga.

 En sumsé, žessa rót jólin, eigum viš sameiginlega. Til žess aš muna hvernig viš fengum eldinn og ljósiš ķ mišju myrkrinu og kuldanum. Įramótin eru sama hįtķšin. Žetta er bara svo ruglaš tķmatališ. Žaš ętti aš byrja žarna ķ kringum jólin žegar "hin nżja sól" rennur upp. En viš erum meš margfalt tķmatal eftir žvķ hvaša siš viš fylgjum frį hinum mismunandi löndum.


Jólabošskapurinn ķ įr

Heimurinn er oršin aš einu risastóru hóruhśsi

Og mafķósar žvķngunar og lyginnar rįša feršinni. Allir eru til sölu, žaš er bara stigsmunur hvort lķkaminn er seldur, sannfęringin eša tķminn eša stķllinn eša stęllinn, röddin eša smekkurinn. Lżgin er lįtin breiša silkislęšur yfir žetta allt saman. Og svo žykjast žeir sem selja sannfęringu sķna vera betri en žeir sem selja lķkama sinn og tķma. Žeir baša sig ķ lżginni og slį ryki ķ augu sķn sjįlfs og rembast viš aš ljśga aš sjįlfumsér og hver öšrum. Žeir (og žau og žęr) selja svo stęrra, selja mišin og fyrirtękin og vešsetja, sem er žaš sama og svo er allt landiš selt og orkan, nįttśran sett į fórnarstall og fyrir žetta eru keypt stöšur, hį laun og fķnir bķlar. Og menn ganga ķ frķmśrarareglur og klęša sig upp ķ leikrit sem skilgreinir hve "hįtt" er trjónt yfir hina... og menn verša sérfręšingar og żmynda sér aš žeir og žau og žęr séu sjįlfstęš og frjįls. Langt yfir skrķlinn. Svķfandi į rósraušu skżi. Ķ fķnheitum og stolti. En allir peningarnir eru bęši lognir og stolnir. Żmist og bęši frį nįunganum og nįttśrunni. Jį allir žjįst, bęši žś og ég og allir hinir og nįttśran. Allar tegundir dżra eru aš deyja, allar tegundir plantna eru aš sżkjast. Allt land fer ę hrašar undir malbik og vélar. Vélarnar hristast ę hrašar yfir, žvķ vextir og stöšuga aukningin sem žeir valda, verkfęri vampķranna og bįnkasjśkdómsins, žeirra sem vilja gręša į žessari stöšugu aukningu, veldur žvķ aš aukningin er ę hrašari. Og žeir sem vaša um į toppinum ķ fķnu fötonum og stjórna lögreglu og žingžjónum, žeir passa sig mest į aš sjį ekkert nema rękilegar sjįlfsblekkingar, sem hannašar eru til žess. Til žess er hafšur heill her af kvikmyndaframleišendum og skriförum og "listamönnum", svoköllušum, pr og auglżsingaagentum, sem fį sķna aura greidda fyrir aš ljśga fallega og sannfęrandi, helst svo aš žeir trśi žvķ sjįlfir aš allt séķ lagi. Aš aukningin sé hagvöxtur og framfarir. Aš žeir sem stżra séu góšir, vel menntašir, velviljašir, skynsamir og trśi jafnvel į kęrleikann... jį séu ķ ętt viš jólasveininn og guš standi aš baki öllu žessu og gefi til kirkjunnar og gamlar konur andvarpa yfir gęskunni sem žarna trjónir į toppnum og stynur, ég hef gert allt eins vel og ég hef getaš, ja kannski eru einhver mistök einhverstašar "en žaš veršur bara aš vinna hratt žvķ annars tapast svo gķfurlegir fjįrmunir og tękifęri" jį ef eitthvaš er aš žį eru žaš bara smįvęgilegir tęknigallar... kerfiš er gott... allt til sölu og öllu stoliš og meš lygum en hagnašurinn er vissulega mikill fyrir mig og mķna. Og rotsķldin glottir og skipuleggur strķš, žvķ žar eru vextirnir hęstir og hjól atvinnulķfsins snśast og drįpstólin renna fram fagurlimuš og valdiš eykst į ę fęrri hendur og ennžį fleiri svelta og ennžį fleiri eru ręndir og ennžį fleiri selja sig djöflinum og ennžį fleiri "menntasig" ķ "fręšum" lżginnar. Žvķ hvernig eiga menn aš geta afboriš aš sjį hvaš er aš gerast. Og naušgunarbśširnar ženjast śt og žaš eru fķnir hönnušir setti ķ aš gera žęr fallegar og žaš er naušgaš meš ę meiri fįgun og menn fį sykurmola ķ munnin žar og hér og fallega ljóšlķnur og lagstśf ķ eyraš žar og eru skrżddir ķ pell og purpura og sungiš allan lišlangan daginn žś ert frjįls jį viš "berjumst" fyrir frelsi... į mešan einfeldningar eru lokkašir innķ sikurhśšašan ógešslygavefin, en allt eru žaš hórur og hórumangarar sem svķfa žar silki į raušum dreglum og stefna beinaleiš ķ loga og aušn, žvķ jöršin er aš kikna og börnin eru ę sjśkari og fölari og jólin ę ljótari og innihaldslausari og allt dótiš liggur ķ haug į gólfinu og fķnu fötin eru śtsubbuš. Og foreldrarnir liggja ķ einhverri vķmu fyrir framan mötunarvélina, žar sem glępareifarinn glymur og allir eru meš allt haršlęst žvķ bófonum fjölgar og dómsmįlarįšherra upphugsar nż herkęnskubrögš og njósnaleišir, žvķ hann vinnur jś į toppnum viš aš halda žessu öllu ķ heljargreipum óttans, svo engum detti ķ hug aš hagga viš neinu. Vélar djöfulsins žurfa aš hanga saman žar til ķ helvķti er komiš og allir stikkna ķ einni stöppu svo ekki komi nokkurntķman upp efi neinstašar aš žetta sé eftilvill leišin ķ daušaklefann. Žvķ žaš mundi jś skapa glundroša. Eftilvill mundi einhver vilja kasta sér af lestinni. Nei žaš mį ekki koma upp efi, žaš varšar viš lög.

Dómur minn er: Allir eru hórur og hórumangarar. Hórur allt til sölu ómenningarinnar. Hórur lżginnar og ljótleikans. Hórur haturs og ótta og öfundar. Hórur vanžekkingar sem kallaš er menntun og menning og lęrš ķ vķšfręgum hįskólum. Hórur vaxta og įxöxtunar og fjįrmögnunar. Hórur óhamingu og rįšaleysis.

Og verstir eru žeir sem vefa sig silki lżginnar hvaš žéttast. Verstir eru žeir staurblindu sem trśa į žetta ógešs fyllerķ kallaš frjįlshyggja. Frelsi til aš stela og ljśga. Frelsi til aš sökkva sér ķ sišlausan lygapytt gręšginnar. Og skreyta sig svo meš rįnsfengnum. Baša sig ķ óhugnaši og meš lķfverši, hermenn og lögreglur og lögmenn lyganna alltumkring... passarana... žį sem fį smįmyntina sem öšruhvoru fellur af yfirfylltum vösum... asnarnir sem eltast viš leifarnar.

Og er einhver valkostur hér? Er einhver leiš śtśr žessum óhugnaši? Er einhver leiš śtśr hóruhśsi frjįlshyggjunnar og vaxtanna og amerķska glępareifaranum sem dómsįlarįšherra lifir ķ?

Jį viš skulum skoša hvaša leiš žaš er sem liggur śtśr hugarheimi žessa amerķska hórumangara og bankamafķósa rotsķldar. Meira meira gešsjśkklingsins.
Žaš eru lķklega ekki margir sem hafa prófaš žį leiš. Leiš hins sanna frelsis. Leišina sem liggur um skógargötu og fjallaslóš. Leišinna hjartans sem er einföld og rólyndisleg. Įn flżtis og stórslysa. Leišina sem ekki byggir į žvķ aš hafa marga žręla ķ kringumsig. Leiš įlfa og nįttśrubarna. Žessi leiš hefur varla veriš fetuš hér į landi ķ 1100 įr. Žvķ 1100 įr eru sķšan landręningjar komu hingaš og hneptu įlfa og nįttśrubörn ķ žręldóm. En fyrir žann tķma gįtum viš um frjįlst höfuš strokiš. Viš įttum allt saman. Viš gįtum tķnt ber įn žess aš spyrja um leifi, ręktaš hvaš sem viš vildum nęra okkur į og veitt fisk hvarsem er įn žess aš greiša veišileifi.
Viš vorum lķka frjįls aš byggja kot hvar sem okkur žótti gott aš hafa skjól og vetrardvöl. Og elska vildum viš bara žegar og ef įstin kom til okkar beggja ķ einu.
Og žį voru jólin heilög og ljóstżran hrein og yndisleg.   Į žeim tķma vorum viš öll systkyn. Dans og sönglist var okkur öllum ešlileg einsog vatn og ljóšiš og galdurinn var eitt. Dżr og menn voru vinir.

Getum viš lęrt aš vera nįttśrubörn į nżjanleik?

Jį, žeir sem žaš vilja geta žaš. En žaš gerist ekki aš sjįlfumsér. Žaš er ekki einstaklingsframtak. Til žess aš žaš gerist, žį žurfum viš aš koma saman og sjį žį leiš saman og stilla saman strengina. 

Žessi glešitżšindi eru jólabošskapurinn ķ įr.

 aš viš höfumžennan möguleika fyrir framan okkur aš stilla saman strengina er glešibošskapurinn

 

ps

Jį vera mį aš mörgum finnist oršalag um hórerķ vera žśngmelt og illa višeigandi ķ samhengi viš gręšgisfyllerķ. Ég sé žetta svo aš žaš sé sambęrilegt viš oršiš djöfull ķ kristni eša demon einsog žaš orš er notaš ķ austurlöndum s.s. tķbetbśddisma.  Ž.e. daušasyndirnar, gręšgi, reiši, öfund, hatur, sumsé tilfinningar sem drķfa menn śt į hįlan ķs. Hórerķiš er sumsé drifiš af gręšgi hjį okkur. Mįski bara ķ grunnin mikil žrį og löngun eftir višurkenningu, athygli og valdi, mikilvęgi. Og žįttakan ķ žessu peninga og valdsfyllerķi var og er svo almenn og žvķ tala ég um aš allir séu og hafi veriš ķ žessu. En vķst finnast undantekningar. Žaš er bara frekar erfitt aš finna žessar undantekningar. Mįski vęri hęgt aš setja upp lista yfir žį sem ekki telja sig hafa tekiš žįtt ķ dżrkun į mammon į sķšustu įratugum. En hvernig žaš er męlt er óvķst. Ég get žó sagt um sjįlfanmig aš ég tel mig hafa stašiš utanviš aušgunarbrölt sķšasta įratugar. En ef ég hef tališ mig žurfa peninga, žį hef ég žurft aš vinna fyrir žeim höršum höndum. Ég hef hinsvegar žjįšst af annarri tegund af gręšgi sem ég kenni viš žekkingu og žó ašallega skilning. Į žvķ sviši hef ég nįnast gengiš fram af sjįlfummér. Jį vanrękt bęši sjįlfanmig og samskipti mķn viš mķna nįnustu. Engręšgin er lśmsk. Žaš er ekkert sem getur lęknaš okkur frį žessu hęši nema betri samfélagshęttir og sjįlfbęrni er žar grunnurinn og almennilegt lżšręšisfyrirkomulag.


Innskrįning

Ath. Vinsamlegast kveikiš į Javascript til aš hefja innskrįningu.

Hafšu samband